41.Blomster Plukker

Indrammet, akryl og tusch på lærred
30 x 30 cm
Signeret originalværk

Maleriet er bygget op over en gammelrosa, let urolig baggrund.
Midt i billedet svæver et træ i rødbrune nuancer – med fritlagte rødder, løftet fri af jorden. Træet bærer blade i grønne, gule, blå og røde toner, som tilfører liv og bevægelse.
På den yderste rod mod højre har en lille tændstikmand fundet fodfæste. Han bukker sig ned for at plukke en blomst – en stille handling i et svævende univers.

Værket balancerer mellem det jordbundne og det vægtløse, mellem forankring og frihed.

Kategori:

Denne serie består af otte værker skabt til udstillingen på Louiselund i Hørsholm i januar 2025.

De farverige motiver er inspireret af sommerens lethed og nærvær. Kærlighed, en blomsterplukker, en gynge i bevægelse, en stille stund med en bog under et træ, duften af sommer og følelsen af bare at gå ud i det grønne.

Billederne kredser om de lyse øjeblikke – dem, hvor tiden næsten står stille, og sanserne er åbne. Serien er en hyldest til naturen, relationerne og de små, varme øjeblikke, der bliver hos os.

Indkøbskurv
Scroll to Top