Tre værker i samme format og visuelle udtryk.
Serien kredser om tre grundlæggende værdier i menneskets liv: tro, håb og kærlighed – kræfter, der bærer os gennem både lys og mørke.
Titlen: Foir, espoir et amour
(Tro, håb og kærlighed)
Pris: 6.400 kr per stk
År: 2024
Materiale: Malet i 2024, akryl på lærred
Mål: 80 x 80 cm.
Ramme: Sort ramme



Tro
Værket centrerer sig om det egyptiske ankh – livets symbol. Fra symbolet strømmer gyldne streger ud i rummet som lys eller energi.
De gyldne linjer kan opleves som troens kraft – noget, der udspringer indefra og rækker ud over det synlige.
Håb
Et hegn med pigtråd skærer sig diagonalt gennem billedet – fra nederste venstre hjørne til øverste højre. Det skaber en tydelig bevægelse og en fornemmelse af modstand.
Ved en af hegnspælene vokser en lille mælkebøtte.
Midt i det afgrænsede og det hårde opstår noget skrøbeligt og levende.
Kærlighed
Mennesker i forskellige farver danner tilsammen et hjerte. Nogle står alene, andre holder hinanden i hånden. Rundt om hjertet står mørke silhuetter og betragter det.
Kærligheden fremstår som et fællesskab, hvor forskellighed bliver til helhed.
De sorte figurer omkring hjertet kan ses som dem, der længes, iagttager eller endnu ikke er trådt ind i fællesskabet.